Personlig effektivitet

Effektive møder

Bliv bedre mødeleder – og mødedeltager

Formål: På kurset kan du regne med at få bearbejdet dine holdninger og din daglige adfærd omkring møder og mødedeltagelse.
Formålet med kurset er helt klart at få defineret faldgruber og effektive værktøjer til at styre et møde.
Mål: Målet er at komme fra dagen med nye ideer, teknikker og spilleregler for at afholde effektive møder – hver gang. Vi træner på dagen i at afholde møde, og du kommer fra dagen med masser af nye ideer til at sikre værdi af de møder, du selv er mødeleder i – og dem du er mødedeltager i.

Møder uden energi og værdi

De fleste af os kender til at deltage i møder, der ikke har en ordentlig dagsorden og ingen reel styring. Vi forlader møder med mindre energi end da vi startede mødet – og tiden vi har lige har brugt på mødet, oplever vi kunne have været brugt mere nyttigt på noget andet.
Og værst af alt kom der ikke rigtig noget konkret resultat ud af møder.
Det koster virksomheder mange penge årligt i spildte timelønninger at afholde dårlige møder – for slet ikke at tale om det virksomheden taber ved at mødedeltagerne ikke kan udrette noget andet nyttigt for virksomheden, mens de er i et dårligt møde.

Få værdi af møderne nu

Det handler slet ikke om at alt skal gå efter en alt for stram tidsplan.
Ikke noget med hidsige mødeledere der styrer alt med hård hånd.
Tværtimod handler det om at definere nogle faste rammer for Effektive Møder, sikre energi og humør i møderne og samtidig kun invitere mødedeltagere, der bidrager positivt i mødet. Kvaliteten og resultaterne af et møde må alle deltagere lære at tage ansvar for.

Oplægsholder Lars Egsvang Rasmussen

Lars er professionel bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i et antal små og mellemstore ejerledede virksomheder. Han arbejder desuden som underviser, mentor og sparringspartner i private og offentlige virksomheder i hele landet.
Læs mere på larsegsvang.dk

lars egsvang

27. november 2024
kl. 8.00 – 16.00
Skamby Multihus
Torupvej 59 – 5485 Skamby

Gratis for medlemmer af Nordfyns Erhverv og Turisme.
Vi opkræver et no-show-fee på 250 kr. for afbud senere end dagen før arrangementet eller udeblivelse.

Tilmeld dig til kurset så snart som muligt ved at sende en mail til erhvervskonsulent Jørgen Bårris  på jsb@neet.dk